Havnen for fiskeri og fremtidens energi
Historisk har Thorsminde været en stolt fiskerby, hvor fiskeriet har sat sine dybe og tydelige spor i byen. Nu bliver de stolte fiskertraditioner kombineret med fremtidens energiløsninger, idet Thorsminde Havn bliver servicehavn for nogle af Danmarks største havvindmølleprojekter.
Faktisk er Thorsminde Havn valgt som udgangspunkt for det tyske energiselskab RWE’s Operations and Maintenance Center, der skal bygge og drive Danmarks største havvindmølleprojekt, Thor.
Thorsminde Havn er ligeledes valgt som lokation for svenske Vattenfalls Construction and Management Site, hvorfra energiselskabet udfører byggeledelsen af de to havvindmølleprojekter Vesterhav Syd og Nord.
Her på siden finder du informationer om de projekter, muligheder og faciliteter, som Thorsminde Havn tilbyder.
Servicehavnen i Thorsminde
Thorsminde Havn er valgt som servicehavn for Danmarks største havvindmølleprojekt, Thor. Servicehavnen bliver udstyret med et Operations and Maintenance Center for det tyske energiselskab RWE.
Thorsminde Havn i tal
Dyk ned i de mange tal bag Thorsminde Havn og bliv klogere på servicehavnen og byens mange faciliteter. F.eks. vil den indledende byggefase resultere i 200-400 midlertidige jobs, der dermed vil fordoble Thorsmindes indbyggertal.
Vattenfall er flyttet ind
Det svenske energiselskab Vattenfall med omkring 19.000 medarbejdere er flyttet ind på havnen i Thorsminde, hvor der er etableret et Construction and Management Site. Herfra udfører Vattenfall byggeledelsen af de to nye vindprojekter, Vesterhav Syd og Nord.
RWE kommer til Thorsminde
Tyske RWE skal bygge og drive havvindmølleprojektet Thor fra energiselskabets Operations and Maintenance Center beliggende på havnen i Thorsminde. Det vil i både bygge- og driftsfasen betyde en række af arbejdspladser i byen.
Bliv en del af energieventyret
I en årrække vil tilstedeværelsen af RWE og Vattenfall skabe en solid grobund for at lave forretning i området i og omkring Thorsminde. Du kan som virksomhedsejer igennem Erhvervshus Midtjylland få vejledning til at geare din virksomhed bedst muligt til det store energieventyr.
Havnens faciliteter
Faciliteterne på havnen i Thorsminde er optimale i arbejdet med at bygge, servicere og drifte store havvindmølleprojekter i Nordsøen. Kajarealer i forstærket beton, helipad og 100.000 kvm havneareal er bare nogle af de faciliter, der gør Thorsminde Havn til den ideelle servicehavn.
Følg os på Facebook
Thorsminde Havn – havnen for fiskeri og fremtidens energi
Priser og regler
Kontakt os for information om prisliste og de lokale regler for ophold og sejlads i havne-bassinerne.
Virksomheder
Få overblik over virksomhederne på Thorsminde Havn og i byen
Historie
Historien om Thorsminde Havn begynder i 1868 med en storstilet plan.