Badesikkerhed for hele familien
Mange har lyst til en frisk dukkert i Vesterhavet, men er omvendt lidt nervøse for havet, som kan være lumsk under overfladen.
I Thorsminde finder du en af Vestkystens brede sandstrande med frisk havvand, hvor du ikke behøver være nervøs for egen eller børnenes sikkerhed.
Vi har gjort vores til, at I kan bade så sikkert som muligt.
Mellem to høfder har vi udspændt en af vestkystens eneste badeliner, som uden at skæmme indhegner et område, hvor der er godt at bade for både store og små.
Skulle uheldet være ude, og du bliver grebet af en understrøm, giver badelinen tryghed for, at du ikke driver længere ud end godt er.
Vi oplever, at bundforholdene er rolige i området, men kun en tåbe frygter ikke havet. Vi giver dig blot mulighed for at bade lidt mere sikkert end andre steder langs kysten.
Omkring 1. juli hvert år lægges badelinen ud i Vesterhavet ved Thorsminde strand af Kystredningstjenestens mandskab og den er med til at sørge for, at badesikkerheden optimeres i sommersæsonen.
Er uheldet ude, så kontakt omgående
Kystredningstjenesten Thorsminde
Redningsveste til gratis afbenyttelse
Lån GRATIS en redningsvest, når du besøger Thorsminde. Thorsminde Borgerforening har i samarbejdet med TrygFonden sørget for muligheden til at låne redningsveste til børn og unge, når vores by besøges. Redningsvestene er at finde i skuret på nordsiden af OUTDOOR bygningen, som er lige nedenfor slusen på Gammel Havnen.
Området omkring slusen er særdeles farligt, når sluseporten er åbent, da der løber en meget stærk strøm. Sørg derfor altid at holde opsyn med jeres børn, når I færdes ved kajkanten og vandet. Eneste betingelse for at låne vestene er, at de skal afleveres tilbage umiddelbart lige efter brug og at de ikke må forlade havneområdet.
Skuret er åbent hele døgnet hele året.