Skibsdreng for en dag – sommeraktivitet for børn

Dato:

30.05.2019

Tid:
kl. 13-16

Sted:
Strandings–museum St. George

Pris:
25 kr.

Arrangør:
Strandings–museum St. George

Prøv, hvordan det var at være skibsdreng på skibene i gamle dage! Hvis du besøger Strandingsmuseum St. George en tirsdag eller en torsdag eftermiddag i skolernes sommerferie, kan du prøve kræfter med nogle af de arbejdsopgaver, skibsdrengene ombord på skibene i gamle dage skulle tage sig af.

Deltagerne får udleveret en søfartsbog, der fungerer som adgangskort til aktiviteterne, som foregår på pladsen foran museet. Her er der fem opgaver, der skal løses, blandt andet skal der skures dæk, kaptajnens sko skal pudses, og der skal laves en lille skibsmodel. Hver gang, en opgave er udført, får man et klistermærke i sin søfartsbog, og når alle opgaverne er løst, får man et diplom og en lille maritim præmie – og så er man udlært skibsdreng!

Det koster 25 kr. at deltage, og det er kun for børn i følge med voksne museumsgæster.

 

Kontakt

Thorsminde Borgerforening
Tlf. +45 2125 0368

Thorsminde Havn
Vesterhavsgade 1a, Thorsminde
6990 Ulfborg
Tlf. +45 9749 7044

Velkommen til Thorsminde

På tangen, hvor det barske Vesterhav møder den rolige Nissum Fjord, finder du Thorsminde. Her er oplevelser til alle, som søger unikke oplevelser, og masser af frisk luft.