Orientering til anpartshavere i Thorsminde Invest samt borgere i Thorsminde

  • Dato13. august 2016
  • PrisGratis

Thorsminde, 11. aug. 2019

Orientering til anpartshavere i Thorsminde Invest samt borgere i Thorsminde.

Som det sikkert er alle bekendt, så har købmand Kaj Kristensen meddelt, at han stopper og lukker butikken med udgangen af august måned 2019.

De seneste uger har der været søgt efter en ny købmand ved skiltning i butikken samt intern hos Dagrofa. Bestyrelsen i Thorsminde Invest har desuden løbende været i dialog med Dagrofa om at finde egnede emner. Der har også været afholdt møder med interesserede, uden at det er lykkedes at få en endelig aftale på plads.

Uge 33 kommer der en større annonce i avisen, hvor vi sammen med Dagrofa søger en ny købmand – og vi har sideløbende dialog med enkelte seriøse emner.

Det er ikke realistisk, at vi har en ny købmand klar, når Kaj lukker, så vi forventer, at der bliver en overgangsperiode, hvor butikken er lukket – det er naturligvis ikke godt, men desværre nok uundgåeligt.

Vi håber og tror, at det lykkedes at finde en ny købmand hurtigst muligt. Vi håber på forståelse for de ulemper lukningen medfører, og at der fortsat er god opbakning om såvel vores fælles ejendomsselskab – men også naturligvis til købmandsforretningen

Vi vil informere, så snart der er nyt at berette, og er der spørgsmål, er man altid velkommen til at kontakte en af nedenstående medlemmer af bestyrelsen i Thorsminde Invest.

Venlig hilsen

Thorsminde Invest

Dines Phillipsen  40423121

John Sahl  24473147

Kontakt

Thorsminde Borgerforening
Tlf. +45 2125 0368

Thorsminde Havn
Vesterhavsgade 1a, Thorsminde
6990 Ulfborg
Tlf. +45 9749 7044

Velkommen til Thorsminde

På tangen, hvor det barske Vesterhav møder den rolige Nissum Fjord, finder du Thorsminde. Her er oplevelser til alle, som søger unikke oplevelser, og masser af frisk luft.